Praktiske forhold

 

Mål på messestande

Messestand: En standard stand på messen er på ca. 6m2(2.5m x 2.5m) eller (ca. 3m x 2m). Standene vil være afskærmet med skillevægge (117x148 cm) og borde (60x90 cm) og stole vil være til rådighed. Der er mulighed for el på standen, det skal blot aftales med messekoordinatoren. Er der andre særlige ønsker i forbindelse med standens størrelse og udformning m.m. kan der selvfølgelig også aftales med Studiestartsmessens koordinator.

Internetforbindelse: Der er mulighed for trådløs internetforbindelse ved alle messestande. Det kræver, at I selv medbringer en computer med fungerende netkort. Derudover skal konferencecenteret på Syddansk Universitet have billedlegitimation for at kunne oprette jer som brugere.

KODA: Messedeltagerne er selv som virksomhed eller forening ansvarlig for at indberette til KODA, hvis I spiller musik i messestand.

Placering: De enkelte messestandes placering bestemmes af Studiestartsmessen, da det ikke er muligt at opfylde alle individuelle ønsker om specifikke placeringer. Der vil i messeområdets opsætning selvfølgelig tages hensyn til alle deltagere, således at ingen bliver gemt væk.
Messestandens placering er ikke udelukkende afgørende for om den får mange besøgende. Måden hvorpå I præsenterer jeres stand, samt de tiltag I gør for at trække interesserede til standen, har også stor betydning. Kontakt eventuelt Studiestartsmessens kontaktperson for råd og vejledning omkring opsætning m.m..

 

Anden service

Konferencelokale: Studiestartsmessen stiller et konferencelokale til rådighed, hvor der kan opbevares ekstra materialer, overtøj m.m..

Forplejning: Som en service til messens deltagere vil der blive tilbudt frokost begge dage (til max. 2 deltagere pr. stand). Der vil også være gratis kaffe og the.

Frivillige hjælpere: Studiestartsmessen har frivillige hjælpere til rådighed på Universitetet for spørgsmål og praktisk assistance begge dage. De frivillige vil være iført T-shirts med Studiestartsmessens logo, så de er lette at genkende. Messekoordinatoren vil selvfølgelig også være til stede under hele messens afvikling